DPA MICROPHONES
Nyheder fra DPA Microphones

Christian Poulsen tiltræder som Administrerende Direktør og medejer af DPA Microphones

Administrerende direktør Christian Poulsen, DPA Microphones”Christian Poulsen har været bestyrelsesmedlem for DPA Microphones A/S i de seneste 4 år. Derudover har han i de sidste 10 måneder været ansat som ekstern konsulent til støtte for ledelsen i DPA Microphones A/S og har herved allerede nu opbygget en detaljeret og værdifuld viden om selskabet”, udtaler bestyrelsesformand Erik Holst.

Christian Poulsen, 49 år, er uddannet Ingeniør fra Danmarks Ingeniør Akademi. Christian Poulsen stiftede i 1995 Imacon A/S, som i 2004 blev fusioneret med Hasselblad AB. Imacon blev kåret til årets vækstvirksomhed i 1999 og i 2001 blev Imacon Årets Gazelle som den hurtigst voksende virksomhed i Danmark.

Herefter fungerede han som Administrerende Direktør for Hasselblad AB i 5 år.

”Jeg glæder mig til de udfordringer og mange muligheder DPA Microphones A/S står over for på det globale marked i de kommende år”, siger Christian Poulsen.

Christian Poulsen tiltræder som Administrerende Direktør den 1. oktober 2010.

Ordforklaring

Se forklaring på fagudtryk i DPA's ordbog (engelsk)