DPA MICROPHONES
Nyheder fra DPA Microphones

DPA Microphones bidrager til lyden på De vilde svaner

"Jeg var især imponeret over 4015A brednyremikrofon; en fortræffelig mikrofon, der præsterer det utænkelige: Den kombinerer kuglemikrofonens fyldige lydkvalitet med fordelene ved en nyremikrofon."

DPA’s Mikkel Nymand og komponist Svenn Skipper diskuterer lydsporet til De vilde svaner

Et stort antal DPA-mikrofoner er blevet anvendt til filmatiseringen HC Andersens klassiske eventyr De vilde svaner.

De vilde svaner er optaget ved hjælp af den særlige green screen-teknik, hvor skuespillerne spiller foran et grønt lærred. Herefter er Dronning Margrethes decoupager indsat digitalt som scenografisk baggrund. Dronningen har også designet filmens kostumer.

Musikken er skrevet af Svenn Skipper, som også dirigerer Odense Symfoniorkester – en passende hyldest til HC Andersen, som blev født i Odense.

Peter Juul Kristensen fra Clear Production bad DPA’s tonemester Mikkel Nymand om at medvirke på produktionen. Peter Juul Kristensen lejede DPA’s Pyramix/Digital Audio Denmark-rack og et stort antal mikrofoner, og sammen arbejdede Peter Juul Kristensen og Mikkel Nymand på både optagelsen, redigering af master og 5.1-mix.

Et S5 surround mount med et surround mikrofonkit blev brugt som primært surround array med to 4015A brede nyremikrofoner som outriggere. På instrumenterne blev brugt 4011C kompakt nyremikrofon til violin, fløjte, obo, klarinet og fagot; 4015A bred nyre til bratsch, cello og tuba; 4006A kuglemikrofon til kontrabas, trompet, basun, pauke og perkussion og 4011A nyremikrofon til valdhorn og perkussion. Se sporplan (PDF)

“Jeg har længe været bruger af DPA's produkter og var på intet tidspunkt i tvivl om, at denne enestående begivenhed skulle optages med DPA-mikrofoner og intet andet,” siger Peter Juul Kristensen. “Jeg var især imponeret over 4015A; en fortræffelig mikrofon, der præsterer det utænkelige: Den kombinerer kuglemikrofonens fyldige lydkvalitet med fordelene ved en nyremikrofon."

"Når jeg optager underlægningsmusik, er det vigtigt for mig at have en vis ‘akustisk distance’ til musikken uden at miste væsentlig information. Når det så bliver mixet ind i filmen, har lydsporet stadig en god musikalsk energi uden at overdøve dialogen. DPA-mikrofonerne gør det til en nem opgave for mig.”

Mikkel Nymand tilføjer, “Musikken er mixet i 5.1 surround, og resultatet er meget fyldigt, lyrisk, ekspressivt og dramatisk. Lyden er ekstremt detaljeret og har en for filmmusik usædvanlig høj opløsning.”

Filmen er instrueret af Ghita Nørby og Peter Flinth, og den har premiere dette efterår. I rollerne ses Dronning Margrethe, Ghita Nørby, Stine Fischer Christensen, Jens Jørgen Spottag, Benedikte Hansen, Helle Hertz, Søren Sætter-Lassen, Mads M. Nielsen og Thure Lindhart. Se trailer for De vilde svaner: http://www.jjfilm.dk/dvs/