4004 er en Referencemikrofon med kuglekarakteristik, der kan tåle at gå helt tæt på lydkilden, uden at lyden ødelægges. 4004 er den såkaldte højvoltudgave af 4007, som den er akustisk identisk med. Til 4004 anvendes HMA5000, som er en high-end strømforsyning, mikrofonforstærker og line-driver.
Valget skal falde på kombinationen 4004+HMA5000, når man søger det størst tænkelige dynamikområde. Ved at forsyne mikrofonens forforstærker med 130 V i stedet for 48 V Phantom Power opnås mulighed for at kunne klare spidser på op til 10 dB mere uden forvrængning. Kombinationen er designet til at kunne gå direkte til optagemedie.
På stortromme giver 4004 et punch og en klarhed, der ikke kan hentes fra nogen traditionel dynamisk mikrofon. På percussion, messingblæsere eller andre instrumenter med kraftige transienter giver 4004 luft og definition og en sikkerhed for, at mikrofonen ikke overstyrer.
Takket være den lille membran har 4004 et øget frekvensområde, den er ekstremt lineær og forvrængingsfri inden for, nemlig op til 40 kHz. Derfor er 4004 også et oplagt valg til måleopgaver som f.eks. kalibrering af højttalere eller akustiske analyser.