Menu
Menu
No items in the list
$0
MSRP
excl. local VAT

DPA Microphones søger regnskabsassistent

DPA Microphones er i vækst, og vi søger en struktureret og serviceminded regnskabsassistent til en fuldtidsstilling i vores Finance-team i Kokkedal. Stillingen er for dig, der trives med ansvar, har sans for detaljer og motiveres af at sikre høj kvalitet i en bred vifte af regnskabsopgaver.

Hos DPA skaber vi lydoplevelser i verdensklasse

DPA Microphones er blandt verdens førende virksomheder inden for udvikling, produktion og salg af mikrofoner og trådløst udstyr til underholdningsbranchen. Vores teknologi anvendes globalt af professionelle brugere med høje krav til lydkvalitet, driftssikkerhed og design.

Du har med stor sandsynlighed allerede oplevet DPA’s lyd – måske uden at vide det. Vores udstyr anvendes globalt i film- og tv-produktioner, på store scener og operahuse, i nyhedsproduktioner og af internationale kunstnere. Det indgår blandt andet i produktioner som James Bond, Mission Impossible og Game of Thrones, anvendes på scener som Sydney Opera House og Operaen i København, i West End og på Broadway, hos TV-stationer som CNN og FOX News – samt af kunstnere som Beyoncé, Celine Dion og Lukas Graham.

Du bliver en del af et Finance-team med høj faglighed og tæt samarbejde

  • Du får en central rolle i håndteringen af leverandørfakturaer, betalinger, afstemninger og regnskabsopgaver på tværs af selskaber.

  • Du samarbejder tæt med kolleger i Danmark og med vores udenlandske datterselskaber.

  • Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden, tager ansvar og leverer høj service til både interne og eksterne samarbejdspartnere.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Elektronisk registrering, kontrol, godkendelse og bogføring af leverandørfakturaer.

  • Intern opfølgning på fakturaer samt vedligeholdelse og oprettelse af leverandørstamdata.

  • Håndtering af rejse- og kreditkortafregninger.

  • Betalinger, bogføring, afstemninger og periodiseringer i datterselskaber.

  • Klargøring til revision af datterselskaber og deltagelse i årsrevision.

  • Intercompany-afstemninger.

  • Deltagelse i budgetudarbejdelse.

  • Indberetning til Danmarks Statistik samt øvrige ad hoc-opgaver.

Din profil

  • Du har relevant erfaring med bogholderi eller regnskabsopgaver, gerne fra en regnskabsafdeling, et revisionsfirma eller lignende.

  • Du har en regnskabsuddannelse, fx inden for økonomi, administration eller bogholderi.

  • Du har erfaring med ERP-systemer og et godt kendskab til Excel.

  • Du er tryg ved IT og arbejder struktureret med data, dokumentation og processer.

  • Du kan kommunikere på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.

Som person

  • Du er serviceminded, fleksibel og har en naturlig sans for detaljer.

  • Du arbejder selvstændigt og ansvarsbevidst og følger dine opgaver til dørs.

  • Du kommunikerer klart og professionelt med både interne og eksterne samarbejdspartnere.

  • Du bidrager positivt til teamet og trives i en hverdag, hvor samarbejde og godt humør går hånd i hånd med høj faglighed.

Vi tilbyder

Du får en spændende stilling i en succesfuld international virksomhed, hvor kvalitet, samarbejde og medarbejdertrivsel er centrale værdier.

Du bliver en del af et inspirerende arbejdsmiljø med engagerede kolleger og gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke efter kvalifikationer, herunder en konkurrencedygtig pensionsordning, kantineordning og øvrige medarbejdergoder.

Vi holder til i Kokkedal nord for København.

Ansøgning og kontakt

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og vi opfordrer derfor interesserede kandidater til at sende ansøgning og CV snarest muligt.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Financial Manager Bjarni Gaard på telefon 48 14 28 28 eller via e-mail: job@dpamicrophones.com.

Ansøgning og CV sendes til job@dpamicrophones.com.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Begin typing to search

Search terms must contain at least 4 characters

Didn't find what you were looking for?
Contact Us